123a

Jeg skal med det samme sige, at jeg generelt er dårlig til at komme og løbe med de små.  Næsten lige så dårlig som jeg er til at huske at få opdateret her, men det er en anden sag. Jeg prøver dog mindst at komme ud en gang om ugen, dog med varierende resultat og længde på mine løb. Indtil videre har jeg brugt en gammel løbevogn, jeg fik af en god ven.

Uden på nogen måde at prale, så har den nu efterhånden løbet ret mange kilometer, og det er ikke nogen overdrivelse at sige, at den er ved at være godt brugt. Forhjulet har en lille smule svært ved at dreje, hvilket godt kan gøre det en lille smule for spændende. Jeg kunne derfor godt bruge et råd eller to, til hvad jeg skal anskaffe mig.

Jeg har en ide om, at det nok maksimalt er 1 til halvandet år endnu, det bliver aktuelt, inden den mindste bliver så stor, at det ikke længere er en mulighed. Jeg er derfor ikke ude på at skulle bruge en formue på den. Omvendt, så vil jeg også gerne have en ny, fremfor igen at skulle trækkes med en brugt.

Jeg har hørt meget om baby jogger (den her), og at den skulle være god, men synes ærlig talt ikke at den virker specielt god til løb. Så tænkte om der var nogen der har erfaringer med den, som de kunne tænke sig at dele. Jeg kan dog se den fordel i at vælge den, at den ser ud til at holde prisen godt. Så jeg kan sikkert sælge den til en god pris, når mindstemanden vokser fra den – hvilket naturligvis taler til dens fordel.

Men ja, har du et godt råd til hvad jeg skal vælge – så meld endelig ind her.