123a

Det store udvalg af kurser kan få et hvilket som helst hoved til at dreje rundt i forvirring. Hvad ønsker du at blive bedre til, og hvad kan du få ud af det? Hvilken type af kursus bør du vælge? Uden tvivl har du hørt om arbejdsmarkedsuddannelse, som oftest populært forkortes til AMU. Er der dog nogen særlig grund til at vælge denne slags efteruddannelse? Vi vil her præsentere dig for nogle bud på, hvorfor det kan være både pengene og tiden værd.

Hvad er AMU?

Kurser underlagt AMU-ordningen er erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser. For det meste kan du tage dig et AMU-kursus uanset om du nu end skulle være ufaglært eller faglært og uanset om dit arbejde befinder sig i den private eller offentlige sektor. Også som selvstændig eller ledig kan du deltage i efteruddannelser på AMU. De eneste krav for at kunne deltage er, at du har et dansk CPR-nummer og bor i Danmark eller arbejder i Danmark.

Individuelle kurser kan have sine egne særlige adgangskrav, hvilket afhænger af fagområdet. Det kan også variere, hvorvidt du får en certificering eller eventuelt et AMU-kursusbevis.

Hvor lange er kurserne?

Kurserne er for det meste korte, dog kan du sætte flere af dem sammen til ét længerevarende forløb rettet mod ét bestemt forløb, der bedst vil passe dig og din specifikke arbejdssituation. Der findes over 3.500 forskellige kurser til hvert sit formål.

Kan jeg få økonomisk tilskud?

Bor du mere end 12 km fra kursusstedet, har du ret til et befordringstilskud. Her er der tale om næsten 1 kr. per kilometer. Du skal ikke betale skat af det, da tilskuddet er skattefrit. Befordringstilskuddet betales af A-kassen eller Jobcentret. Afholdes kurset på din arbejdsplads, får du ikke tilskud.

Hvordan kan et AMU-kursus hjælpe mine arbejdsmuligheder?

Efter at du har været ledig i mindst 5 uger, har du ret til et selvvalgt kursus på 6 uger. Dette kursus vil kunne bringe dig tættere på den slags arbejde, du efterstræber. Du kan herigennem få mulighed for at blive faglært.

Ethvert kursus er designet således, at de vil styrke de kvalifikationer, der er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet. Der kan vælges mellem de over 3.500 forskelligartede kurser inden for enhver branche på arbejdsmarkedet. Har du planer om at tage dig en erhvervsuddannelse, vil et antal af kurserne også kunne give dig merit, sådan at disse uddannelser forkortes.

Hvordan vil et AMU-kursus forbedre min indtjening?

Som ufaglært vil du være i stand til at tjene op til 1.000 kr. ekstra per måned, mens en faglært kan opnå 400 kr. mere.