Vælg en side
123a

Hvis du er den glade ejer af et nedlagt landbrug, så har du behov for en opdatering på, hvordan du får ejendommen og tilbehøret ordentligt forsikret. Du skal nemlig stå til ansvar for mere, end hvis du blot var ejer af et almindeligt hus med eller uden have. Selvfølgelig er det også nødvendigt at forsikre sig på samme måde som almindelige husejere. Men når du har et nedlagt landbrug, så har du behov for forsikringer, der rækker lidt ud over det sædvanlige. Derfor er det vigtigt, at du læser op på, hvad det kræver af dig som ejer, når du skal forsikre et nedlagt landbrug

Eng på solskinsdag

God ansvarsforsikring er altafgørende

Du står som sagt med et større ansvar som ejer af et nedlagt landbrug, end når du blot er husejer. Ofte kan det fx handle om kilder til jordforurening, som kan være på grunden. Der kan også være forskellige beholdere eller tanke, som man ikke nødvendigvis kan se med det blotte øje. Det er derfor vigtigt, at du tegner en omfattende ansvarsforsikring, der kan dække dig ind på disse områder. Først og fremmest er det naturligvis vigtigt, at du gør dig klart, hvad der er af sådanne sager på din grund. Dernæst kan du lave en liste over ting, som ansvarsforsikringen skal dække. Det er ret afgørende, at du gør dette, da du ellers kan komme rigtig galt afsted. 

Hvis du overtager et nedlagt landbrug med det, som kaldes løsøre, så skal du også have en forsikring, der kan dække disse. Løsøre kan være mange forskellige ting. Ved et nedlagt landbrug vil det ofte være fx dyr eller landbrugsmaskiner. Hvis du har i sinde at beholde og bruge dyr og maskiner, så skal de naturligvis også forsikres. Og denne type forsikring kaldes helt enkelt en løsøreforsikring. 

Traktor til landbrug

Hvis du planlægger landbrug som hobby

Hvis du overvejer at have et hobbylandbrug på din jord, så har du faktisk mulighed for at blive klogere på det. Der kan være mange grunde til at købe et nedlagt landbrug. Der er mange, der ønsker sig at komme væk fra byens stress og jag, og mange ønsker selv at bruge hænderne og få jord under neglene. Hvis du er en af dem, der overvejer fx at have landbrug som din hobby, så kan du med fordel blive klogere med et kursus. Med AMU-kurser, der står for arbejdsmarkedsuddannelser, kan du blive meget klogere på alt, der har med landbrug at gøre. 

Du kan vælge et kursus, der gør dig klogere på dyrehold og husdyrsproduktion. Du kan også vælge et kursus med fokus på brug af maskiner i landbruget. Du kan sågar vælge et kursus, der gør dig klogere på planteproduktion. På denne måde bliver du klædt godt på til dit nye nedlagte landbrug.