Sådan spurgte den ældste pludselig. Ja, hvordan var han? For det er i datid. Han ER ikke mere, men hvordan var han? Det er noget af et spørgsmål sådan at slynge ud og det ramte som en lig højre og sendte mig for et øjeblik i gulvet.
Min far var mange ting. En mentor, en strid banan, en god ven og en gammel nar. Til sidst mest af alt en ærgerlig og ynkelig undskyldning for sig selv, men gud ske tak og lov fik han hurtigt fred. Det start tankerne, ik? Hvordan ender man selv? Hvornår, hvordan og med hvem?
Men tilbage til spørgsmålet; Far, hvordan var din far? Hvordan får man lige fortalt det på rette vis. Skulle man fortælle hele historien eller fortælle et eventyr om min helt? Helt det var han, og heldigvis står der mere positivt end negativt tilbage. Og apropos negativer.
Først tænkte jeg, at jeg ville finde nogle fotos frem af ham. Nogle af de helt gamle på gulnet papir og i sort hvid, hvor han som en anden Don Draper lignede en million, selv med høj promille. Men de ligger hos min søster, og jeg har kun scanninger. Der er sgu ikke noget fantastiske over at sidde med iPad og fortælle. Så jeg printer dem; men nej, gider ikke fortælle ud fra billeder på billig blæk og tynd fortælling.
Jeg er blevet enig med mig selv om, at jeg venter lidt med at fortælle dem om, hvordan fars far var, men når jeg gør, så bliver det på vores hemmelige sted, hvor vi sad og nød sensommersolen og delte æbler, som han skar med sin lommekniv. Og ved I hvad, det er lige præcis det samme, vi skal.
Seneste kommentarer