Vælg en side
123a

Der er efterhånden fokus på, hvordan man kan være bæredygtig på mange forskellige parametre. Men har du overvejet, hvordan du kan være bæredygtig, når det kommer til menstruation? Hvis du tænker over det, så kan der jo faktisk være rigtig meget ”spild” involveret under en menstruation. Du bruger f.eks. garanteret tamponer eller bind, som de fleste gør, og de bliver smidt ud i massevis, da det er engangsprodukter. Måske du skal overveje et mere grønt valg? Så læs med i denne artikel, og find inspiration til, hvad du kan gøre.

menstruation

Trusser til menstruation

Du kan f.eks. overveje brug af menstruationstrusser under din menstruation. Dette er naturligvis ikke bare almindelige trusser. Det er trusser, der kan holde alt det inde i trussen, der kommer fra din menstruation. Når du er færdig med at bruge dem, så smider du dem bare til vask, og så kan de bruges igen, næste gang du har menstruation. Derfor er det et valg, der er langt mere bæredygtigt end bind – og så føles det meget på samme måde. Du kan sagtens bære dine menstruationstrusser en hel dag, hvis du ikke er sart. Nogle skifter gerne deres menstruationstrusser i løbet af dagen eller inden, de skal i seng. 

Kop til menstruation

Hvis du ikke kan lide, at din menstruation ”falder ud”, men hellere vil holde den oppe, så kan du stadig gøre det på en bæredygtig måde. Her kan du nemlig bare bruge en menstruationskop. Denne fungerer ved, at du trykker den sammen med fingrene, hvorefter du sætter den op i skeden. Her slipper du den, så den danner vakuum. Når du skal tømme den, så trykkes den blot sammen oppe i skeden, tages ud og skylles. Så skal den naturligvis bare lige koges en gang om måneden efter brug. Mange er bange for, at det gør ondt at bruge en menstruationskop, men der er også mange, der bliver rigtig glade for at have skiftet over til det. Er det noget, du skal overveje?

kop

Du kan være en freebleeder

En freebleeder er et rimeligt nyt begreb, og der er også flere, der er meget politiske omkring det. hvis man er freebleeder, så bruger man ikke noget ”beskyttelse”, når man har menstruation. Det kan være, at man skal på toilettet lidt oftere, og man kan nok heller ikke undgå, at der kommer noget blod i ens underbukser. Men pointen med freebleeding er jo også lidt, at det skal appellere til, at man ikke skal være flov over at have menstruation. Det er nemlig noget, der er ganske naturligt. Du kan også benytte dig af freebleeding, hvis du gerne vil spare penge, og hvis du ikke bløder så meget. Ellers er både menstruationstrusser og menstruationskoppen noget, der virkelig også gør menstruation til en billig sag.