123a

Som mange fædre nok kan relatere til, er hverdagen travl, og det er ikke altid, man når alt det, man gerne vil. Det sidste halve års tid har jeg haft helt vildt travlt på arbejdet, og der har derfor ikke været meget tid til overs til mine to krudtugler, og det har jeg haft rigtig dårlig samvittighed over.

Hverdagen blev for travl

I en lang periode så hverdagen sådan cirka sådan her ud for mig: Vækkeuret ringer klokken 05:30, og klokken 7:30 er børnene klædt på, har fået morgenmad og alle madpakker er smurt, så det er tid til at komme ud ad døren. Klokken 8:15 møder jeg på job og knokler løs indtil klokken 16:30, hvor det er tid til at hente børnene. På vejen hjem handler vi ind til aftensmaden, og så snart vi kommer hjem, går jeg i gang med den samtidig med, at jeg hygger med børnene. Når alle er mætte, skal opvasken klares og børnene puttes – og sidstnævnte er jo ikke altid lige let. Normalt sover børnene omkring klokken 20, og på det tidspunkt er jeg selv helt færdig.

Som I måske kan tænke jer til, har jeg ikke haft meget tid til overs, og måtte erkende, at jeg simpelthen havde for travlt og ikke kunne følge med. Hjemmet var ofte rodet, fordi jeg ikke havde tid til at gøre rent, og når jeg endelig havde, orkede jeg ikke eller ville hellere bruge tiden med børnene i stedet. Derfor besluttede jeg mig for at få hjælp til den private rengøring, så det ikke endte med at blive en sur pligt for mig.

Mere overskud

Den ekstra hjælp i hverdagen har givet mig meget mere overskud. Det er så rart ikke at skulle tænke på rengøringen, men alligevel komme hjem til et rent og lækkert hjem. Indtil videre er jeg fuldt ud tilfreds med min beslutning, og det er helt klart udgiften værd.